Foredrag

Her kan du læse om de foredrag jeg tilbyder. Alle foredrag kan indrettes efter særlige ønsker. Ideér og forslag er altid meget velkomne. Man kan f.eks. tænke sig foredrag i forbindelse med aktuelle musikalske begivenheder.

Foredrag i forbindelse med musikoplevelse.

I 2015 fyldte både Carl Nielsen og Jean Sibelius 150 år.  Jeg holdt en del foredrag om begge komponister. Det betyder naturligvis ikke, at jeg ikke længere holder foredrag om dem. De er stadig spændende og givende komponister. Se nærmere eksempler på foredrag nedenfor.

I 2017 blev Niels W. Gade 200 år, så jeg holdt flere fordrag om hans liv og værk, og det gør jeg natuligvis gerne igen

I 2018 bliver Edvard Grieg 175 år. Jeg holder foredrag om Edvard Grieg, hans liv og musik.

Desuden holder jeg foredrag om symfoniske værker fra koncerter med DRSO og Copenhagen Phils og aktuelle operaer. 

Edvard Grieg, 1843-1907

På Griegs tid var København kulturelt set Skandinaviens vigtigste by. Grieg var meget tit i København, hvor han var en meget populær koncertgiver. De fleste af hans nære venner var danske musikere og komponister, og han giftede sig i 1867 med sin norskfødte kusine, sangerinden Nina Hagerup, der boede i Danmark. Mens han var ganske ung mødte han i København den norske komponist Richard Nordraak, der fik ham til at interessere sig for norsk folkemusik. Det skulle blive en vigtig del af Griegs musik. Sammen med Nordraak og den danske komponist C.F.E. Hornemann dannede han foreningen Euterpe, der skulle arbejde for den nye nordiske musik. Tidens danske musik var med Niels W. Gade i spidsen ellers orienteret mod syd, mod Leipzig. Da komponisten J.P.E. Hartmann fyldte 70, holdt Grieg en tale, hvori han roste ham for hans nordiskhed. Grieg fik i øvrigt mange af sine værker udgivet på danske forlag, ligesom tidens store norske forfattere Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson fik deres bøger udgivet på Gyldendal.

Eksempler på specifikke Carl Nielsen-, Sibelius- , Gade-, Grieg - Opera- og koncertforedrag.

Der henvises også til Fællessangforedragene.

Carl Nielsen, koncertsals-musikken og den folkelige sang.

Carl Nielsen komponerede som ingen andre samtidige både folkelige sange som Jens Vejmand og koncertsalsmusik som symfonierne, koncerterne, klavermusikken, kammermusikken og operaerne. Han kom temmelig sent til de folkelige sange. Da han i 1907 skrev Jens Vejmand, som er hans første egentlige folkelige sang, havde han allerede skrevet to operaer, to symfonier og en del kammermusik.

Vi skal i dette foredrag synge nogle af hans sange, høre noget af hans koncertsalsmusik, tale om musikken i et forsøg på at få et helt billede af ham. Både i hans samtid og i dag er der mennesker, der ikke kan få de to sider af ham til at hænge sammen. For Nielsen selv var det ikke noget problem, og det behøver det efter min bedste mening heller ikke at være.

 

Fra Espansiva til Semplice

Carl Nielsen skrev 6 symfonier, der alle står som milepæle i hans produktion. Den 3. symfoni, Espansiva, er fra 1912, og den er en hyldest til den vitalistiske tilgang til livet, til livslysten, til dansen, til virketrangen. Den er foreholdsvis traditionel i sin udformning, med en storladen afslutning, der viser, at en indsats for livet gør livet bedre. Den 6. symfoni, Semplice, er fra 1925, og anderledes "moderne". Er det så nemt at finde den rette vej? Kan dansen og den vitalistiske optimisme rede verden? Den afspejler Nielsens private og almenmenneskelige erfraringer mellem 1912 og 1925, og den er lidt skæv i det, som livet kan opleves udenfor idealismens rammer.

Opera

Billedet stammer fra en opførelse af Kurt Weills opera "Mahagonny".

Operaen opførtes i en fremragende opførelse i sæsonen 2016-2017. Jeg holder foredrag om operaer, der opføres på Operaen.

Jeg har f.eks. fortalt om "Jægerbruden" og Wagners "Lohengrin". Verdis "Falstaff" ,Strauss' "Salome",  Purcells "The fairy queen", Weills Mahagonny, Rossinis "Rejsen til Reims"  og Kuhlaus "Lulu" og vil inaturligvis kunne fortælle om operaer, der nu er  aktuelle. I forbindelse med foredragene kan man komme på besøg i Operaen på Holmen eller på Kgs. Nytorv.

Jeg har ligeledes fortalt om operaens opståen i foredraget "Fra madrigal til hofopera", og om Mozarts operaer som f.eks. "Tryllefløjten", "Figaros bryllup" og "Don Juan" og mere generelt om "Mozarts udvikling som operakomponist".

 

Den national- romantiske Sibelius

Sibelius var stærkt optaget af det særligt finske ikke mindst som det kom til udtryk i Kavlevala  er en samling af gamle sagaer, sange og myter fra den finske mytologi. Bogen er sammensat af Elias Lönnrot  (1802–84). Ikke mindst russernes større og større undertrykkelse af den finske vasalstat henimod år 1900 inspirerede Sibelius til at skrive nationalromantiske værker, hvor især Finlandia blev kendt i store dele af verden. Andre værker fra tiden er
Kullervo-Symfonien, opus 7 (1892)
En saga, symfonisk digt, opus 9 (1893)
Karelia-musikken, musik til historiske tableauer, opus 10/11 (1893)
Lemminkaïnen-suiten, fire symfoniske digte (1896) med Svanen fra Tuonela
Musik till Pressens dagar opus 25/26 (1899) med Finland vågner (bliver til Finlandia)
Symfoni nr. 1 i e-moll, opus 39 (1899) 
 

Sibelius og hans symfonier

Sibelius skrev 7 symfonier, som alle er bemærkelsesværdige. Han skrev den 1. symfoni i den nationalromantiske perioder. Dernæst kommer symfonierne fra den "Klassiske" periode begyndende med symfoni nr. 2 fra 1902 og afsluttende med symfoni nr. 3 fra 1907. Man taler så om den "modernistisk søgende" periode fra 1908-1914, hvor symfonierne nr. 4 og 5 kom til verden,  og endelig den sene periode fra 1923-1926 med bl.a. den 6. og 7. symfoni. Man kan naturliogvis ikke nå alle symfonier i et enkelt foredrag, men man kan udvælge en enkelt eller beskæftige sig med uddrag af symfonierne fra de forskellige perioder.

Edvard Grieg

I et foredrag om Grieg vil jeg naturligvis fortælle om hans liv. Med udgangspunkt i de tidligst norskklingende værker vil jeg nærmere komme ind på norskheden i hans musik. Jeg vil ligeledes komme ind på "Klaverkoncerten i a-moll", der vel nok er et af Griegs mest spillede værker. Jeg vil også komme ind på Griegs musik til Henrik Ibsens drama "Peer Gynt" med de kendte numre "I Dovregubbens hal", "Aases død" og "Solveigs sang". Og man kunne også, hvis tiden tillader det, behandle hans klavermusik eller sange f.eks. sangene til tekster af H.C. Andersen. 

Begyndelsen på Gades internationale karriere.

Gade fik sit store gennembrud med koncertouverturen "Efterklange af Ossian", som blev vinder i en konkurrence udskrevet af "Musikforeningen". Senere fik han førsteopført sin første symfoni "På Sjølunds fagre sletter" i Leipzig under Mendelsohns ledelse. Herefter blev han europæisk berømt og fungerede som dirigent ved "Gewandhausorkestret" i Leipzig og lærer ved koncervatoriet i Leipzig. Begge værker er værd at beskæftige sig med og vil kunne mødes i koncertsale i Danmark i anledfningen af 200 året 2017.

Symfonisk Musik

I forbindelse med Radiosymfoniorkestrets og Copenhagen Phils symfoniske koncerter tilbyder jeg foredrag om musik, der spilles ved disse koncerter. I indeværende sæson har det f.eks.drejet sig  om Nielsens 5. symfoni, Bartoks Hertug Blåskægs Borg, symfonier af Mahler, Tjaikovskij, Schumann, Brahms m. fl. I sæsonen 2018-2019 kunne det f.eks. dreje sig om Mozarts symfoni nr. 40,, Beethovens 6. symfoni og Bartoks Dansesuite. Jeg fortæller dels om, hvad en symfoni er for noget og dels om, hvad der er karakteristisk for det enkelte værk, alt set i en kulturhistorisk sammenhæng.

Andre foredrag.

Foredragstitler fra de sidste par år. Det drejer sig om foredrag, som jeg naturligvis stadig gerne afholder.

 

Beethoven og hans tid.

Gades korværker.

Richard Strauss' opera Salome.

Wagners Lohengrin.

Carl Nielsen og hans tid.

Carl Nielsen og operaen.

Webers opera Jægerbruden

Mozart og operaen.

Oplysningstidens musik. 

Shostakovich og Stalin.

Prokofiev, en russisk komponist.

Stravinskijs Le sacre du printemps

Janacek, eneren fra Mähren.

Kurt Weill: Mahagonny.

Fra Madrigal til opera.

Henry Purcells og operaen.

Musikken o. 1900.

Ligeti og operaen Le Grand Macabre.

Det eventyrlige symfoniorkester.

Smag og behag.

Hvad skal vi med musikken?

Fra Armstrong til Davis.

Duke Ellington.

Chopin.

 

 

 

Foredrag i forbindelse med fællessang.

Slaget på Reden.

Fællessangens oprindelse.

D. 17. oktober 1838  holdt N.F.S. Grundtvig sit 34. Mands Minde-foredrag, om Danmarks historie i perioden fra 1788. Da han fortalte om søhelten Peter Willemoes brød tilhørerne ud i sang med Kommer hid, i piger små -  af Grundtvig og Weyse.
Den fortæller historien om den unge søhelt der faldt i 1808.Og den folkelige fællessang var skabt ud fra en national begejstring.

Vi skal i løbet af foredraget høre om og synge sange af J.A.P. Schulz (Jeg ved, hvor der findes en have så skøn m.fl.), Weyse (I østen stiger solen op, m.fl.) A.P. Berggreen (Vær velkommen herrens år m.fl.), Niels W. Gade (På sjølunds fagre sletter, Grøn er vårens hæk m.fl.). De fik alle sange optaget i Danmarks mest udbredte sangbog, Højskolesangbogen, der første gang udkom i 1894.

Fra Weyses tid.

C.E.F. Weyse blev født i Altona i 1774. Han kom til København som 15 årig for at blive uddannet til musiker af J.A.P. Schulz, en tysk komponist, der var kapelmester ved Det Kgl.Teater. Vi kender Schulz for bl.a. melodien til "Jeg ved, hvor der findes en have så skøn".  Weyse kender vi i dag mest for hans melodier til Ingemanns morgen- og aftensange og for melodier til Grundtvig tekster, f.eks. "Kommer hid I piger små". Vi skal synge nogle af Weyses sange og tale om melodierne, høre lidt af hans anden musik, og høre om tiden, han var en del af.

Thomas Laub og Carl Nielsen

Carl Nielsen og Thomas Laub arbejdede sammen om den folkelige danske sang. Nielsen skrev desuden koncertsalsmusik, og Laub ville redde den kirkelige musik fra den romantiske, subjektive romance a la Hoffmanns ”Hil dig frelser….”

Carl Nielsen  skrev o. 50 salmemelodier, nogle blev trykt i Højskolebladet, andre udkom i 1919 under titlen ”Salmer og aandelige Sange, Halvhundred nye Melodier for Hjem, Kirke og Skole.” Han holdt selv meget af dem. Til sin kone Anne Marie Carl Nielsen skrev han: ”Siden Du rejste har jeg skrevet tre Salmer, hvoraf de to hører til de allerbedste og den ene vidstnok den smukkeste jeg endnu har komponeret. . ….. den er saa ligefrem at Du maaske ved at høre den første Gang vil synes, Du har kendt den helt fra Din spædeste Barndom af”. Thomas Laub var ikke glad for Nielsens salmemelodier. ”Du er ikke barn af huset”, skrev han. I 1929 skrev og udgav Carl Nielsen 29 præludier, der var beregnet til kirkebrug. Heller ikke disse ting blev mødt med begejstring. Er de for Nielsen'ske? I sit sidste leveår, 1931 skrev han det store orgelværk, Commotio, beregnet til koncertbrug og ikke til Gudstjenester.

Der er kun 9 salmemelodier af Nielsen i koralbogen, blandt dem perler som ”Mit hjerte altid vanker” og ”Påskeblomst, hvad vil du her”, mens Laub har o. 60, Begge ville skrive objektiv musik. Var (er) Laub objektiv og var (er) Nielsen for Nielsensk til folkekirken?

Carl Nielsens folkelige sange.

Carl Nielsen var både en folkelig komponist og en koncertsalskomponist. Som ung komponist ville han skrive koncertsalsmusik. Først relativ sent kom han i gang med de folkelige sange. Men så kunne han til gengæld sige: "Naar jeg skriver disse letfattelige, enkle Melodier er det som om det slet ikke er mig der komponerer; det er som om - hvad skal jeg sige - det var Folk fra min Barndom ovre paa Fyn eller som om det var det danske Folk som ønsker noget gennem mig. Men det lyder maaske saa stort, da Sagen er saa jævn og simpel; i hvert fald for mig."

Danske sange efter Carl Nielsen

Vi kender mange af sangene. "Hør den lille stær", "Det er i dag et vejr et solskinsvejr", "Danmark, nu blunder den lyse nat", "Fyldt med blomster blusser æbletræets gren", "Jeg ser de bøgelyse øer", "Du danske sommer, jeg elsker dig" m.fl. Vi skal synge sangene, tale om melodierne og komponisterne, Poul Schierbeck, Oluf Ring, Flemming Weiss, Thorvald Aagaard, Otto Mortensen m.fl.

Melodien fortæller også historier

Vi kender bemærkningen: Jeg kan bedre lide den gamle melodi. Men hvorfor nu det? Hvad er der i vejen med den nye? Er det et spørsmål om smag og behag? Eller er det den historie, melodien fortæller, man ikke kan lide?  Eller har man lært den gamle melodi af en, man kan lide - og så er den bedre?

"Se nu stiger solen" f.eks. Hvorfor kan man bedre lide Oluf Rings melodi end Lars Nielsens? Eller omvendt? Kunne man ikke bare holde af begge melodier og bare konstaterer, at de fortolker teksten på to forskellige måder? 

Måske,-  hvis man begynder at overveje, hvilken fortolkning melodien giver af teksten?

Syng sammen - find melodien sammen.

At synge sammen kan være en god oplevelse. Man kan ligesom bade i hinandens klang. Glæden ved at synge sammen bliver ikke mindre af, at man er enige om, hvordan melodierne skal synges. Jo, vidst så, hver fugl synger med sit næb, men det er nu ikke så tosset, at lytte til sidemanden. 

 

Afholdte og planlagte foredrag i 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018.

2014:

Carl Nielsen og hans tid.  

Onsdag d. 10/9, onsdag d. 17/9, onsdag d. 8/10, onsdag d. 22/10,

Alle dage kl. 19.

i Elværket i Frederikssund. FOF Frederikssund.

 

Carl Nielsens sange.

Onsdag d. 8/10 kl. 15.30.

Græse Kirke.

 

Julesange fra nær og fjern.

Torsdag d. 11/12 kl. 14.

Antvorskov Plejecenter.

 

2015:

Carl Nielsen og operaen.

Onsdag d. 28/1, onsdag d. 4/2, onsdag d. 18/2, onsdag d. 4/3.

Alle dage kl. 19.

i Elværket i Frederikssund. FOF Frederikssund. Sammen med Henrik Monved.

 

Carl Nielsens sange.

Torsdag d. 26/2, kl.19.30.

Præstegården, Frederikssund.

 

Carl Nielsen 150 år.

Tirsdag d. 24/3, kl.19.

FOF, Roskilde.

 

Carl Nielsen 150 år.

Tirsdag d. 31/3, kl. 14.30

FOF Næstved.

 

Carl Nielsen og operaen "Maskarade".

Tirsdag d. 7/4, kl. 19.

FOF Roskilde,

 

Carl Nielsens sange.

Tirsdag d. 14/4, kl. 19.30.

I Elværket i Frederikssund. Folkeuniversitetet i Frederikssund.

 

Carl Nielsen, kærligheden, livet, og det uudslukkelige.

Tirsdag d. 21/4, kl. 19.30.

På Frederikssund Gymnasium. Folkeuniversitetet i Frederikssund.

 

Carl Nielsen, kirken og den folkelige sang.

Tirsdag d. 12.maj.

Snostrup Menighedshus.

 

Carl Nielsen 150 år.

Lørdag d. 4. juli kl. 10.30. 

Borups Højskole.

 

Jean Sibelius og hans tid.

onsdage d. 9/9, 16/9, 30/9, 21/10 kl. 19,00.

Elværket i Frederikssund, FOF Frederikssund

 

Om Torsdagskoncerter i DR-byens koncertsal.

tirsdag d.15/9 kl.17.15 - 19.

Om Bruckners 9. symfoni.

tirsdag d. 22/9 kl. 17.15 - 19.

Om Carl Nielsens 3. symfoni, Sibelius's Karelia-suite og

Nørgårds slagtøjskoncert nr. 1.

tirsdag d. 20/10 kl. 17.15 - 19.

Om Sibelius's Rakastava, Nielsens 6. symfoni og Sjostakovijts 6. symfoni.

tirsdag d. 27/10 kl. 17.15 - 19.

Om Nielsens Helios, Elgars Cellokoncert og Sjostakovitjs 5. symfoni.

tirsdag d. 3/11 kl. 17.15 - 19.

Om Griegs klaverkoncert og Sibelius's 1. symfoni.

Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade, 5, Folkeuniversitetet i København.

2016.

Operaens Evergreens.

Onsdagene d.20/1, 3/2, 10/2 og 2/3 kl. 19.

Om Webers Die Freischütz, Wagners Lohengrin,Verdis Falstaff og Strauss's Salome, der alle går på Operaen i sæsonen 1915-1916.

Elværket i Frederikssund, FOF Frederikssund.

 

Folkeuniversitetet i København i serien

Symfoniske efterårskoncerter:

Tirsdag d. 13/9 kl. 17-19. Tjaikovskijs 6. symfoni.

Tirsdag d. 20/9 kl. 17-19. Haydns symfoni nr. 86

Tirsdag d. 4/10 kl. 17-19. Berlioz´ Symfoni Fantastique

 Øster Farimagsgade, 5, Folkeuniversitetet i København.

2016.

 

Niels W. Gade og de europæiske romantikere som Mendelsohn og Berlioz. 

Onsdagene d.21/9, 28/9, 4/10, og 12/10,  kl. 19 - 21.30

FOF, Elværket i Frederikssund.

 

Carl Nielsen og hans sange, fællessangforedrag.

Torsdag d. 3. november kl. 19.30

Uvelse Præstegård.

 

Niels W. Gade, en dansk stjernekomponist.

Torsdag d. 24. november kl. 10 - 12,

FOF, Slagelse, 

Onsdag d. 7. december kl. 14-16,

Skelskør bibliotek.

 

 

2017

Aktuelle operaer.

Onsdagene 25/1, 1/2, 8/2 og 22/2, kl. 19 - 21-30

FOF, Elværket i Frederikssund.

 

Niels W. Gade, en europæisk stjerne.

Tirsdag d. 12/9, kl. 19.30.

Folkeuniversitetet i Frederikssund.

 

Efterårets koncerter med DRSO og Copenhagen Phil.

Symfonier af Mahler, Nielsen, Schumann, Tjaikovskij m.fl.

Onsdagene d. 6/9, 13/9, 27,9, 4/10, kl. 19- 21.30. 

FOF, Elværket i Frederikssund.

 

Symfoniske Efterårskoncerter.

Folkeuniversitetet i København.

Øster Farimagsgade 5, 1353 København K.

Alle dage fra kl. 17.15 - 19.00.

Tirsdag d. 19/9: Schumann symfoni nr. 4. 

Tirsdag d. 10/10: Tjaikovskijs symfoni nr. 4.

Tirsdag d. 24/10: Mahlers symfoni nr. 5

 

Helsingør Seniorhøjskole, Espergærde Bibliotek.

Fredag d. 20/10 kl. 14-16 Om Niels W. Gade.

 

2018

Lundebjeggård Frederikssund

Melodien fortæller også historier.

fredag d. 5/1 kl. 11.

Aktuelle operaer.

onsdagene d. 31/1, 7/2, 21/2 og 28/2, kl. 19-21.30.

Om operaer, der er aktuelle på Holmen.

FOF. Elværket i Frederikssund.

 

Folkeuniversitetet  i København

tirsdagene d. 6. februar, 13. og 27. februar

Carl Nielsens violinkoncert, Beethovens 5. symfoni og Shostakovichs 1.symfoni.

tirsdagene d. 4. og 18.september og tirsdag d. 9. oktober, 16.15-18.

Mozarts symfoni nr. 40, Beethovens 4. klaverkoncert og symfoni nr.6.

 

FOF, Elværket i Frederikssund.

Efterårets koncerter.
Onsdagene d. 5 , 12. 19. og 26. september kl. 19-21.30.

Mozarts symfoni nr. 40, Beethovens 4. klaverkoncert og symfoni nr. 6 og Bartoks Dansesuite.

 

2019.

FOF, Elværket i Frederikssund.

Operakursus om Peter Heises Drot og Marsk, Claudio Monteverdis Poppeas kroning og Ciacomo Puccinis musikalske teaterform.

Onsdagene d. 30. janur, 6. 20. og 27. februar, kl. 19 - 21.30.